Jesper Kenn Olsen: Jeg er Løber

Navn: Jesper Kenn Olsen
Alder: 42 år
Bopæl/by: Malmö (træner og skriver i Malmö, men har firma og hjemmeadresse i Nordsjælland).
Beskæftigelse/erhverv: Foredragsholder, forfatter, professionel ultraløber.
Civil status: Single
Har løbet i antal år: 31 år
Link til web-site: www.worldrun.org

Løberekorder:
5 km:
10 km: 31.29 min
Halvmarathon: 1.08.10t
Marathon: 2.27.57t
100km: 6.58t
6 dage: 780 km

Dato for besvarelse af spørgsmål: 13. oktober 2013

Jesper Kenn Olsen under  World Run 2 i Andesbjergene
Jesper Kenn Olsen under World Run 2 i Andesbjergene

Hvornår begyndte du at løbe regelmæssigt?
Fra 1982.

Hvor ofte løber du?
Det afhænger helt af målet for min træning:
Hvis det er motionstræning, for at holde mig i form, så er det 5-7gange pr. Uge; ca. 70-90km ialt.
Hvis det er med henblik på et ultraløbsstævne, så er det 2-3gange pr. dag, ca. 250-350km/uge.
Hvis det er som forberedelse til WR, så er det 1-2 gange pr. dag, ca. 300-350km/uge.

Hvor langt løber du typisk på en løbetur?
Se de 3 typer træning ovenfor.
a) 10-20 km
b) 10-80 km (der findes ikke noget ”typisk” i en ultratræning)
c) 30-80 km


Hvad får du ud af at løbe, og hvad motivere dig?

Naturoplevelse, livsglæde, glæden ved at konkurrere mod og med andre, at udvikle mig fysisk og mentalt gennem udfordringer, venskaber, kulturelle oplevelser og at se verden fra en anden vinkel. Samt fascinationen ved at opleve, at grænserne altid rykker sig for, hvad vi fysisk og mentalt kan præstere, hvis vi giver os selv tid og motivation nok. Samt at sætte nye rekorder.

Løber du i klub? Hvorfor/hvorfor ikke?
Ja og nej. Det kommer an på træningen. Jeg startede i de tidlige 1980’ere som klubløber efter et par måneders selv-træning først. Kammaratskabet, det sociale og udfordringen i at træne med andre er et stort plus ved at løbe i klub. Men fra og med de første internationale ultramesterskaber i 1999, har jeg overvejende trænet alene. Træningen er simpelthen for specifik til at det normalt går at passe ind i klubtræning, hvis vi taler eliteniveau.

Hvor løber du henne?
Danmark, Sverige – eller hvor jeg befinder mig. De sidste ca. 10 år har jeg haft min ’anden adresse’ i Sverige, bl.a. pga. de store muligheder for afvekslende natur og omgivelser på de daglige træningsture. Mens jeg boede i København i 1990’erne, har jeg boet 6-7 forskellige steder. Afveksling i træningsomgivelser betyder meget for mig! De første 5-7 km af en træningstur bliver let de samme, og træner man 2-3 gange pr. dag, kommer lysten til ”at se nyt” hurtigt.

Løber du når du er ude at rejse?
JA.

Beskriv den perfekte løbe-/træningstur?
Der findes ikke nogen ”perfekt” træningstur for mig. I princippet kan enhver træningstur være perfekt: Silende regn, højt solskin i Sahara, snestorm i Finland … Det kommer an på den indre tilgang. Om du vælger at denne tur skal blive perfekt. Og at du vælger at yde dit optimale. Så kommer belønningen også.

Hvad er den længste distance du har løbet?
I træning: 80 km. I konkurrence: 780 km (6 dages i Nice). Undervejs i World Run: 201 km (sidste etape på New Foundland).

Træner du med et bestemt mål for øje?

Ja. Jeg er meget dårlig til at træne uden et mål. Men relativt god til at nå mit mål, når jeg har sat mig et.

Hvis du skal give et godt råd til en anden løber, hvad skulle det så være?
Nyd din træning. Uden træningsglæde kommer ingen af de andre ting i træningen. Dernæst: sæt dig de mål, du drømmer om, og træn langsigtigt og beslutsomt frem mod dem.

Hvilke sko løber du I (type + Brand/mærke/model)?
Fra 1983 til 2007: Asics; sponsoreret af dem fra 1999-2007.
Fra 2007 til 2012: Ecco; sponsoreret af dem fra 2007-2012.
For afvekslingens (og nysgerrighedens) skyld har jeg gennem årene på 5-10 % af træningen løbet med andre mærker på nogle af de kortere træningsture: Saucony, New Balance, Addidas, Hoka. (Nike er det eneste mærke, jeg ikke løber godt i, men det er jo en helt individuel ting).

Hvor mange lande har du løbet i? Hvilke? og i hvilken sammenhæng?

44 lande. De fleste undervejs på World Run 1 & World Run 2.
England, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland, Sverige, Finland, Rusland, Japan, Australien, Usa, Canada, Irland, Norge, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Syrien, Jordan, Egypten, Sudan, Etiopien, Kenya, Tanzania, Mozambique, Swaziland, Sydafrika, Chile, Argentina, Peru, Equador, Colombia.

(Samt Grækenland, Adzabjadjan, Spainen, Italien, Østrig, Sweitz, Færøerne og Marokko, under turistbesøg).

Hvad har været din største løbeudfordring/bedrift?
At komme fra ”ikke at løbe” til at gennemføre mit første 10 km løb. Det spring i udviklingen som løber, tror jeg stadig er det sværest; uanset hvor langt man senere kommer til at løbe.
Men næst efter det: At komme levende gennem at løbe 1.3 år ned gennem Afrika fra Sinai Ørkenen til Cape Town, som del af World Run 2. Der er ingen, som siden har løbet det stykke og gennemført (eller før).

Hvordan holder du dig i gang i vinterhalvåret?
Der bliver trænet, på samme måde som der bliver trænet om sommeren, foråret el. efteråret. Vi har i Danmark ikke -40 c som i Sibirien. I stedet har vi privilegiet, at vi får en automatisk forandring af hvordan vores træningsområder ser ud (hvis der kommer sne), så det aldrig bliver kedeligt. Mange veje bliver endda ryddet og de fleste større byer har cykelstier at løbe på. Hvor er undskyldningen for ikke at løbe lige så meget og lige så godt, om vinteren?

Hvorfor begyndte du at løbe?
Af nysgerrighed. Samt fordi jeg er fascineret af, hvor ”ren” en sport løb er: Der er ikke ret meget andet end dig selv og dit mål! Ikke så meget teknik, ikke så meget dyrt udstyr, ikke så mange undskyldninger for ikke at kunne yde dit bedste.

Dyrker du anden motion/sport?
Inden jeg begyndte at løbe dyrkede jeg på klubplan badminton, tennis, svømning og basketball. Og ’for sjov’ squash, alpint skiløb og cykling. Efter jeg begyndte at løbe har jeg i en periode dyrket boksning i klub (CIK, Amager) 5-6 dage om ugen som et fysisk supplement til de mange timers lidt ensidig løbetræning, mens jeg løb marathon og 100 km på eliteniveau.
Efter at være gået over til ultraløb og specielt at være blevet ultraløber på fuldtid/professionel, har der desværre ikke været så meget tid til anden sport. Det er egentlig det eneste, jeg savner ved den tilværelse.

Hvor langt løber du normalt på en uge/måned?
Undervejs på World Run 1 & World Run 2 har jeg løbet ca. 1000 km pr. måned. Men det varierer efter hvor vanskeligt terrænet og logistikken er; Afrika var langt under; Australien og Europa over.

Hvordan/hvornår fandt du ud af, at du er udsædvanlig god til at løbe (langt)?
Efter jeg løb marathon i ’85 (som 15-årig). Året efter fandt jeg på ideen om at lave en 50 km træningsrute og prøve at se, hvordan jeg løb på den. Men blev rådet til at vente af mine 20-30 år ældre træningskammerater. Der var ikke noget der hed ”ultraløb” dengang herhjemme, så de troede, at det var for farligt. Og det var vist fornuftigt nok, for man bør vente med ultraløb til kroppen er helt udvokset. Men min fornemmelse var, at jeg var klar til det, fysisk og mental, også dengang.

Hvad skal der til for at man kan gennemføre så langt et løb som WorldRun?
Tålmodighed. Planlægning. Glæde ved at løbe. Det sidste er lige så vigtigt som de to første! Men også en dyb respekt for kroppen. Hvis du tror at det er ”pain is temporary – pride is forever” taktikken som gælder, så går vejen direkte til permanente skader. Som det desværre også skete for nogle af de andre deltagere i projekterne. Jeg kan ikke understrege kraftigt nok, hvor vigtigt det er at lytte til og forstå kroppens signaler. Uden det kan man være så stærk det skal være og mentalt stålsat; men hvis man slider kroppen op på de første 5-10 000 kilometers løb, så ser man aldrig målstregen et par år senere.

Hvordan fik du ideen til WorldRun?
Det er en lang historie, men den korte version er, at jeg hørte om en engelsk løber, som havde forsøgt at løbe omkring jorden, men var blevet opdaget af nogle engelske journalister hjemme i London, mens han påstod, at han løb ude i Asien (og iøvrigt ikke havde nogen større baggrund med løb). Jeg tænkte: ”Det MÅ kunne lade sig gøre. Hvis man forbereder sig grundigt, gør det ærligt hele vejen og bruger gps-udstyr mv. til at dokumentere sit løb”. Så jeg brugte 2½ år på at forberede mig, lavede 2 træningslejre med andre ultraløbere fra Europa, Rusland og Nordamerika, samlede sponsorer, solgte min lejlighed og bil for at få den sidste financiering på plads, og startede d. 1. januar 2004 fra Greenwich, London.

Hvordan fandt du motivationen til WorldRun 2?
Nysgerrighed. Der var ingen, som havde gennemført et Nord-Syd løb omkring jorden, lige som ingen havde gennemført et løb Øst – Vest (eller nogen anden vej) inden det første WR. Og så lysten til at sætte Danmark på landkortet ifht. ultrarekorder. Det var den sidste af de rekorder, som var tilbage efter jeg havde gennemført World Run 1 i 2005.
Pt. er der 2 løbere undervejs ad samme rute, en irer og en amerikaner, men at blive de første, det er det lidt for sent til nu. Den rekord beholder Danmark, og det synes jeg er sjovt, når vi nu er et så lille land, både geografisk og generelt i ultrasporten.

Kan du kort opridse reglerne for World Run 1 og 2?
Reglerne for World Run 1 & World Run 2 var ens: 4 kontinenter, som hver krydses i løb hele vejen. Der startes på et yderpunkt, og sluttes på det fjerneste yderpunkt. Undervejs må der ikke springes dele over, dvs. at punktet hvor man stopper sit løb en dag, skal matche det punkt man begynder den næste dag indtil kontinentet er krydset.
Alt realistisk dokumentation bruges; dvs. gps-udstyr som tracker og sender ens løb til websitet (her www1.worldrun.org ved World Run 1 & www.worldrun.org ved World Run 2), fotos af start, mål og punkter undervejs på hver etape, logbog online og ’gammeldags’ nedskrivning for alle etaper m. start- og slut tidspunkt, præcis stedsangivelse, tid og distance for etapen mv. Samt at løbet til enhver tid er åbent for andre løbere, som har lyst til at løbe med 1 km eller en 1 måned eller længere.
World Run 1 gik gennem Europa, Asien (Rusland & Sibirien), Australien og Nordamerika. 26.232 km.
World Run 2 gik gennem Europa, Afrika, Sydamerika og Nordamerika. 37.000 km.

I princippet var det daglige gennemsnit sat til 50 km pr. dag, med en hviledag pr. måned, men i WR2 var forholdene så vanskelige, specielt i Afrika, at jeg efter Sudan og Sahara ørkenen måtte begynde at sænke gennemsnittet lidt og i nogle måneder tage flere hviledage i træk. Malaria, dystenteri samt to operationer i højre arm undervejs var vanskelige faktorer, sammen med en infrastruktur, hvor vand, el. og stabile madforsyninger på lange stræk ikke fandtes. Derfor kom der også en længere pause efter delmålet i Cape Town var nået, for at kroppen og mentaliteten kunne komme sig lidt.

Hvad har været din største oplevelse under World Run?
Den afsluttende etape på godt 200 km i World Run 2. Jeg var på det tidspunkt så træt og havde i månedsvis løbet på det allersidste hårsstrå, så at sige; både fysisk og motivationsmæssigt, så jeg var meget i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre. Det er altid en spændende rejse ind i vores fælles kapacitet, når det alligevel kan lade sig gøre, og kroppen viser os, at der er uendeligt mere kapacitet, end vi normalt aner. I dét tilfælde blev det til 27 timers nonstop løb gennem en canadisk dag, nat og regnfuld morgen, inden jeg pludselig var ved målet – mere frisk og glad end jeg havde været siden etaperne i Sydamerika!

Hvordan har du kunnet holde dig skadefri igennem så lang tid?
Jeg tror det handler meget om at respektere kroppen (som nævnt tidligere). De fleste skader viser sig mere end en uge i forvejen som små symptomer, små indikationer på at noget i kroppen ikke fungerer optimalt. Hvis man træner sig til at opfange de signaler, og reagerer på dem og lære af sin og andres erfaringer, så er det meget få ting, som ikke kan undgåes indenfor skader. Men det handler også om at træne langsigtet. Des mere langsigtet, og des mere tålmodigt man træner op, des bedre mulighed får kroppen for at tilpasse sig.

Personligt bruger jeg derudover en del skadesforebyggende øvelser dagligt, fx. styrkelse af fodmuskulaturen og koordineringen – da det jo er det eneste punkt, som tager 100 % ’impact’ når vi løber. En svaghed eller ustabilitet her forplanter sig hele vejen op gennem kroppen og skaber mulighed for skader.

Hvordan finansierer du så lange løbeture/rejser?
Før det første World Run solgte jeg min lejlighed og min bil, samt fandt en række små produktsponsorer. Det er jo altid vanskeligt at finde sponsorer, når man endnu mangler at nå de store resultater.
Inden det andet World Run kom sponsorerne selv og spurgte, om der var mulighed for at lave en kontrakt. Det giver en helt anden forhandlingssituation, og World Run 2 var i princippet fuldt sponsordækket trods budgettet på ca. 200.000 euro.

I mit liv herhjemme sørger jeg også for ikke at bruge ret mange penge, hvis jeg ved, at et projekt venter. Både giver det en økonomisk stødpude, hvis noget uforudset skulle ske undervejs. Dels er det en god øvelse i det sparsommelige liv man lever i store dele af resten af verden, og derfor også selv bliver nødt til at leve undervejs på World Run for at opleve kulturerne på deres egne præmisser, og ikke fornærme dem ved at være ’en rig vesterlænding’.

Hvad var den største forskel mellem World Run 1 og World Run 2?
Logistikken. Sydamerika og Afrika er så forskellige at løbe igennem, og leve i i de år det tager at nå igennem, at jeg knapt kunne forestille mig det inden. I World Run 1 var det først og fremmest selve det at løbe, jeg skulle koncentrere mig om. Hvor det hurtigt blev 1. prioritet ”at overleve” til næste uge, da jeg var kommet et par lande ind i Afrika. Når man lægger 30-60 km løb oven i det, samt at organisere World Run 2 fra sit telt, bliver det en vanskelig opgave.

Hvordan har du håndteret afsavn/fravær fra familille og venner på så lange ture?

I mange tilfælde besøgte de mig undervejs; det er jo en god mulighed for at se andre dele af verden for dem!
Samtidig gør IT-udviklingen de sidste 8-10 år, at du næsten kan være i kontakt med enhver på kloden, uanset hvor du befinder dig. Måske lige bortset fra måneden undervejs gennem Saraha Ørkenen, de øde områder på savannerne i Østafrika og de første 1500 km nede på spidsen af Sydamerika.

Hvordan finder du motivation til at løbe efter World Run 1 + 2 når du er kommet hjem?
Godt spørgsmål; det er nogle gange svært! Men man kan jo stadig finde nysgerrighed ifht. sin egen træning, jeg skal blot anstrenge mig lidt mere :-)

Hvad er dine næste planer (World Run 3?)?
Det kan man læse et lille hint om i slutningen af World Run 2-bogen, Kunsten at ville

Hvis du skulle give et/flere råd til andre løbere, der skal ud på en lang løbetur a la dine World Run-løb, hvad skulle det så være?
Forbered dig godt. Brug mange år til at lære din krop og din sport grundigt at kende. Lav den logistik der skal til, så du ikke står og pludselig skal løse problerne, mens du løber i et bjergpas eller midt i Sibirien; for det er dét, som ellers vælter læsset, for de der har forsøgt. Og tro på dig selv, når du først har baggrunden i orden. Lad være at tænke, at fordi du kommer fra et lille land, eller ikke tidligere har lavet noget lignende, at så kan det ikke lade sig gøre. For det kan det, så længe du nægter at give op!

Du har tit selskab, når du løber, både af folk du kender og ikke kender. Hvad betyder det for dig?
Det at dele sporten med andre er en af de store kvaliteter ved løb. Der er få andre sportsgrene, hvor man som i vores, kan dele glæden fuldstændigt uanset om dem man løber med taler samme sprog, har samme kultur eller har samme baggrund som en selv. Og man får jo mere end dobbelt så meget motivation, hvis man er to eller flere, som deler en træningtur.

Konkurrence: Vind bogen Kunsten at ville af Jesper Kenn Olsen
Læs flere løbeportrætter

3 tanker om “Jesper Kenn Olsen: Jeg er Løber

  1. Rigtig rigtig god artikel og spændende

    Sendt fra min iPhone

    > Den 14/10/2013 kl. 21.56 skrev “Jeg Er Løber” : > > >

  2. Det er jo grundforskning den mand har bedrevet.
    Selvom jeg har fulgt med i WR2 på worldrun.org cirka dagligt de 4 år det strakte sig – og føler mig rimeligt godt inde i sagerne – er der til min forundring stadig en masse spørgsmål jeg synes jeg mangler at få besvaret… Er spændt på bogen i morgen! Venlig hilsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>