Bornholm # 2

Som nævnt i mit tidligere indlæg om Familiens tur til Bornholm, aftalte min ven Frederik og jeg, tirsdag aften, at vi torsdag vil forsøge os med en længere løbetur.
Jeg foreslog en tur fra Hammershus til Rønne.

Da jeg var på træningslejr i maj på Bornholm med klubben, løb jeg en tur på 9 km i området omkring Hammershus og var bagefter helt høj på løbeoplevelsen. Allerede den gang tænkte jeg, at hvis jeg nogen siden kom tilbage til Bornholm og fik muligheden for at løbe en tur, så skulle det være i det område, da det på en eller anden måde er det mest “klassiske” Bornholm – som man forestiller sig naturen på Bornholm – grønne skov, forrevne klipper, små vandrestier, mindre skovsøer og stejle bakker. På sidstedagen af træningslejren valgte tre deltagere fra klubben at løbe fra vandrehjemmet ved Hammeren til Rønne. Og det var så den tur, jeg gerne vil have, at Frederik og jeg skulle forsøge at løbe – uden dog at kende ruten. Det eneste jeg vidste var, at vi skulle forsøge at holde os så tæt på kysten som muligt. At ruten ville give sig selv langt hen ad vejen, og at den vil være på ca. 22-25 km.

Frederik og jeg blev kørt til Hammershus (Konerne og Børnene ville bruge “ventetiden” imens vi løb på at se Hammershus) og vi startede vores løbtur på parkeringspladsen og løb mod Hammersø og videre ned til Hammerhavn. Derfra fandt vi en tætbevokset “indgang” til kyststien.
Kyststien findes stort set hele vejen rundt om Bornholm, og er skiltet med jævne mellemrum, men man skal dog alligevel holde godt øje. Flere steder måtte vi stoppe op og lige overveje hvilken vej vi ville løbe, men ellers gav det sig selv. Så længe vi havde kysten på vores højre side var vi på rette vej, og så kunne det ikke gå helt galt.

Første del af ruten var præget af klipper og bakker og smalle stier hvor to personer ikke kan løbe ved siden af hinanden. Efterhånden som vi bevægede os væk fra Hammershus blev stierne og ruten mere fremkommelig og mindre kuperet. Terrænet langs ruten ændrede sig fra klipper til skov. Fra Vang, som vi desværre ikke fik løbet igennem, men mere udenom pga. forkerte valg i forhold til hvilken vej vi skulle løbe, fortsatte vi af små skovstier mod Jons Kapel. Efter Jons Kapel løb vi til Teglkås og videre ad Teglkåsvej som er en helt almindelig asphaltvej. Derefter videre til Helligpeder havn og ad gruscykelsti mod Hasle havn. Ved rundkørslen ved Hasle havn gjorde vi stop i ca. 5 min for at drikke noget af det medbragte vand. Her var både Frederik og jeg overbevist om vi manglede ca. 12-14 km, men vejskiltene sagde 8,2 km til Rønne.

Vi fortsatte ned forbi Hasle Røgeri og Hasle familiecamping og videre ind i
skoven af skovstien, videre ud mod Rønne af Haslevej (asphalt igen) og direkte ind i Rønne. Vi stoppede på Rønne torv, hvor vi havde aftalt at møde
Konerne og Børnene til frokost og hygge. Alt i alt blev turen på 22.24 km og alt i alt inkl. diverse “foto-pauser” og finde-vej-stop tog det os 2t:27m (nogen gange fik jeg stoppet uret når vi gjorde holdt – andre gange ikke). Vi var i bevægelse i 2t:10m hvilket givet et gennemsnitligt pace på 5:53 min./km. Som jeg umiddelbart kan regne det ud har vi løbet turen med en negativ split, hvilket også giver god mening eftersom ruten var sværest teknisk i starten, hvilket betød kilometertider omkring de 7 minutter pr. km, mens underlaget blev bedre til sidst, hvor vi på nogle km løb under 5 min. pr. km.

Data fra løbeturen kan ses via Garmin Connect

20140718-202522-73522370.jpg

20140718-202522-73522200.jpg

20140718-202523-73523024.jpg

20140718-202522-73522824.jpg

20140718-202522-73522602.jpg

20140718-202523-73523628.jpg

20140718-202524-73524873.jpg

20140718-202523-73523869.jpg

20140718-202524-73524687.jpg

20140718-202524-73524349.jpg

20140718-202525-73525345.jpg

20140718-202525-73525095.jpg

20140718-202524-73524533.jpg

20140718-202525-73525684.jpg

20140718-202526-73526019.jpg

20140718-202525-73525868.jpg

20140718-202526-73526720.jpg

20140718-202526-73526414.jpg

20140718-202526-73526924.jpg

20140718-202527-73527299.jpg

20140718-202527-73527092.jpg

En tanke om “Bornholm # 2

  1. Der ER flot på Bornholm, det må have været en smuk tur, det kan man jo også se på billederne.

    Sendt fra min iPad

    > Den 20/07/2014 kl. 23.58 skrev “Jeg Er Løber” : > > >

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>