Friløbet 2014 – 10 års jubilæum

I dag kørte jeg sammen med min bror ind til Østerbro Stadion for at deltage i Friløbet 2014. Første gang min bror og jeg deltog var i 2005 – Friløbet var en helt ny “opfindelse” fra avisen Berlingske Tidende som gerne vil være arrangør til et mortionløb i København. Jeg tror at der var ca. 1.000 deltager det første år.

Siden 2005 har min bror og jeg lykkes med at deltage, løbe og gennemføre hvert år siden og i dag var således vores 10 års jubilæum. Friløbet er stille og roligt voksede og blevet større og der har fra år til år været flere og flere deltager. Ruten har i alle årene været, groft fortalt, fra Østerbro Station, ned til søerne, ind til og igennem Tivoli, tilbage langs søerne, videre ind igennem Fælledparken og tilbage til Østerbro Stadion.

I forbindelse med 10-års jubilæet i år har arrangøren valgt at lave en ny rute – Østebro Station, Kastellet, Amalienborg, Statens Museum, Søerne og videre ind igennem Fælledparken og tilbage til Østerbro Stadion.

I år valgte jeg ikke at tage kamera med og har derfor ikke nogen billeder fra dagens løb. Jeg ville gerne koncentrere mig om løbet og om at løbe uden at skulle tænke på at få “de gode skud i kassen”. Og det var også rigtig rart i dag blot at løbe uden også at skulle tage billeder, men bagefter har jeg været ærgerlig over det.

Da jeg som en del af min forberedelse til min deltage i næste uges marathon løb i Berlin ikke har løbet andet i denne uge end 8 km sammen med Posemandens Fladfodsklub i tirsdags kom jeg godt fra start da løbet blev sat igang kl. 09:00. Jeg følte at jeg havde gode ben og jeg løb forholdsvis ubesværet.

Den opmærksomme læser af denne blog ville kunne huske at jeg tidligere har nævnt at jeg er en langsom starter og at jeg altid har det sværest i starten af et løb. Nogen år jeg har oplevet at jeg har været på kanten af at give op efter blot en enkelt eller to kilometer. Men i dag til dette års Friløb var det helt anderledes. Planen var at jeg skulle løbe et stille og roligt løb som jeg skulle bruge til at holde benene lidt i gang før løbet på søndag og jeg skulle derfor løbe i pace ca. 5:35 min./km, men ingen af mine kilometer tider kom over 5:00 – langsomste kilometertid var på 4:54 min./km – og det virkede bare som det rigtige tempo i dag.

Min bror løber stort set altid hurtige end mig og således også i dag – i hvertilfælde til at starte med. Efter kun 500 meter kunne jeg ikke længere se ham. Han løb i sit eget tempo og det var umiddelbart for hurtigt for mig til at starte med. Vi følges ind til løbet og mødes bagefter i målområdet. Aftalen er at vi løber vores eget tempo på dagen og så mødes vi bare senere efter løbet. Men i dag indhentede jeg min bror. Efter ca. 7 km fik jeg pludseligt øje på ham ca. 50 meter længere fremme. Lige så langsomt løb jeg op til ham, klappede ham på skulderen og sagde “hej”, men fortsatte så i mit eget tempo. Lige netop ved 7 km løb jeg rigtig godt og var inde i en god rytme og ville derfor ikke gå ned i tempo/”stoppe op” for at følges, men heller forsøge at “ride” videre på den gode bølge jeg lige havde fundet. Min bror forsøgte, har han efterfølgende fortalt, at følge med i mit tempo, men måtte slippe lidt senere. Forskellen blev dog aldrig rigtigt stor. Vores tider viser at jeg kom i mål ca. 15 sekunder før min bror. Jeg kom i må i tiden 00:47:12. Min bror i tiden 00:47:33

I år lagde min bror og jeg mærke til at det virkede som om at vi ikke var så mange i “Startboksen” under opvarmningen umiddelbart før løbet blev sat igang. Det virkede som om at der var mere plads at boltre sig på. Om det var det forholdsvis dårlige vejr (det regnede kraftigt da vi kørte ind til København) som har holdt en masse væk eller om marked for motionsløb er ved at være mættede ved vi selvfølgelig ikke.

På resultatsiden fra UltimateLive kan man se at der i år har været ca. 3.400 deltager og jeg kan se på resultaterne fra nogle af de tidligere år at der har været 1.000 eller flere deltager med.

Mine data fra løbet kan ses via min Garmin Connect profil

Mine sluttider fra Friløbet 2005 til 2014:
2005: 00:56:20
2006: 00:51:24
2007: 00:53:56
2008: 00:51:08
2009: 00:49:57
2010: 00:46:08
2011: 00:50:41
2012: 00:49:30
2013: 00:47:00
2014: 00:47:12

Da vi var kommet i mål kunne vi over højtalerne høre at flere jubilar blev nævnt med navn, men min bror og jeg blev ikke nævnt. Vi hente os derfor til arrangøren og rigtig nok, stod vi ikke på deres liste over deltager som har løbet alle 10 år. På deres liste var der ca. 10-15 navn. Flere andre henvendte sig. Arrangøren skrev vores kontaktinfo ned og vil senere eftersende champagne og blomster som de andre 10-års jubilar i dag modtog. Dejligt…

Tak fordi du læser med…

En tanke om “Friløbet 2014 – 10 års jubilæum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>