Om bloggeren

Det er mig, der skriver bloggen, og mit navn er Lars Kudsk.

Jeg er muligvis ikke en god løber, men jeg tænker, at jeg er bedre end dem, der ikke løber overhovedet – dem som ikke forsøger.
foto
Jeg var altid sidst, når vi i folkeskolens gymnastiktimer skulle løbe rundt om den nærliggende mose. Jeg fik altid sidestik, og det var noget af det hæsligste, læreren kunne sætte os til. Til skolernes motionsdag var der mange af mine klassekammerater, der løb ruten flere gange (tror den var på 5 km) helt frivilligt, hvilket undrede mig meget. Jeg husker ikke, om jeg decideret hadede at løbe, men jeg gjorde det ikke, hvis jeg kunne blive fri.IMG_3944
Da jeg blev lidt ældre, dyrkede jeg karate, og der løb vi også en gang imellem, men det var ikke noget, der fyldte meget i træningen.
Som voksen boede jeg alene i en periode i London, og det er første gang i mit liv, hvor jeg kan huske, at jeg begyndte at løbe regelmæssigt (og i virkeligheden var det nok hverken særligt tit eller særligt langt). Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg frivilligt løb i London, men efter jeg flyttede hjem til København igen i 2005, fortsatte jeg med løbetræningen fra tid til anden og deltog bl.a. for første gang i Eremitageløbet og Friløbet – begge løb sammen med min bror.
I december 2007 læste jeg en artikel i Politiken om fællestræningen hos Sparta, og det vækkede min interesse. Jeg havde nogle måneder forinden besluttet mig for at genoptage min løbetræning, da den var gået lidt i sig selv, bl.a. for at smide nogen overflødige kilo. Artiklen fik mig til at tænke, at jeg kunne bruge fællestræningen hos Sparta til at holde mig selv i gang. Men jeg startede først til fællestræning i januar 2008. Tror, jeg lige skulle nyde julemaden, før jeg for alvor kastede mig selv for løverne hos Sparta (i virkligheden var det nok fordi jeg skulle samle mod til at starte).
Fællestræningen blev for mig en rigtig god oplevelse, der startede min interesse for løb og motion, da jeg uge efter uge kunne løbe sammen med en masse andre løbere med samme intresse.
Som sagt, betragter jeg ikke mig selv som en god løber, men jeg er blevet bedre til det. Tidligere havde jeg svært ved at løbe lange ture alene, og da jeg begyndte at løbe længere, dengang med fællestræningen i 2007/2008, var løb endnu ikke blevet en del af min hverdag på samme måde som det er i dag. Derfor begik jeg en kæmpe fejl, i det jeg løb alt, alt for lidt i hverdagen, og alt for meget i weekenderne. Efter turene i weekenderne kunne jeg godt være øm nogle dage, hvilket betød, at jeg udskød løbetræningen til senere på ugen, og pludselig var det weekend igen, og så skulle der jo til fællestræningen løbes en ny, lang tur.
Jeg startede hos Spartas fællestræning for at tabe mig, men efterhånden som distancerne blev længere og længere (hver søndag løb jeg noget nær en halvmarathon) og alle deltagerne snakkede om marathonløb, blev jeg også mere og mere lun på ideen om at løb og gennemføre et marathonløb. Jeg husker ikke, at jeg tabte mig, men jeg fik mit første marathon i hus med Copenhagen Marathon 2008 i maj. Prisen var dog høj, da jeg endte med at blive skadet. Godt nok var min
Lars Kudsk under vandetkondition blevet bedre, men mine led, knogler og sener kunne ikke følge med, hvilket betød at jeg fik skinnebensbetændelse. Akupunktur hjalp mig dog noget.
Senere samme år løb jeg sammen med min bror Berlin Marathon, og så kunne mine ben ikke klare mere, og selvom jeg var blevet helt vild med det, og tanken derfor var, at jeg fremover vil forsøge at løbe et marathon pr. år, har jeg faktisk ikke løbet marathon mellem 2008 og 2014.
Tiden efter slutningen af 2008 har været en kæmpemæssig løberutchebanetur. Jeg har holdt lange pauser fra løbeturene efterfulgt at langsom opbygning af distance med henblik på at kunne starte på fællestræningen hos Sparta igen. Flere gange har jeg stået forhåbningsfuld på Østerbro stadion med troen på og håbet om, at jeg ville kunne gennemføre en hel sæson fællestræning og løbe endnu et marathonløb i København i maj. Men flere år i træk (2009, 2010 og 2011) har jeg måttet opgive efter et par træningsture sammen med Sparta, da mine ben ikke har kunnet stå distancen og klare de mange kilometer.

At jeg har været mere eller mindre skadet i flere omgange har betydet, at jeg har fået rigtig, rigtig mange behandlinger hos forskellige fysioterapeuter (bl.a. hos Klinik, Sportsfyssen og Cortsen Fysioterapi), adskillige besøg på flere forskellige røntgenfotoklinikker, flere forskellige indlæg i skoene efter diverse løbestilsanalyser, der skulle afhjælpe problemerne, MR-skanning af mine fødder og besøg hos ortopædkirurg.

Jeg har tidligere, for at slippe for mine mange skader, investeret i mange forskellige løbesko, og jeg har modtaget forskellige (modsatrettede) råd om, hvordan mit fodtøj og i særhedleshed mine løbesko burde være udformet. Og jeg har været på pillekur med gigtpiller – alt sammen uden en længervarende effekt i forhold til mit løb.

I 2011 starter jeg til svømning (og bliver ved et tilfælde tilknyttet en triathlonklub) for at træne knæ og ben mere skånsomt. Jeg kunne ikke svømme en bane uden pauser, og i det hele taget blev jeg ikke specielt pjattet med det våde, fremmede element. Til gengæld var jeg stædig og vedholdende, selvom det var svært og lidt efter lidt var der alligevel fremgang. Dog blev jeg nødt til at holde pause på grund af smerter i knæet.
Det endte med en henvisning til Amager hospital for en nærmere undersøgelse. Undersøgerne endte med at jeg blev opereret i mit højre knæ. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er den mest alvorlige og værste operation og 1 det modsatte, var min operation forholdsvis lille og endte på et 3-tal. Men jeg syntes selv, at det var en slem omgang. Lægen fortalte mig, at jeg ville kunne cykle efter ca. 14 dage, men som jeg husker det, gik der væsentligt længere tid, og jeg var generelt længere tid om at komme ordenligt tilbage igen end planlagt.
I forbindelse med genoptræningen tænkte jeg, at der skulle ske noget nyt, så jeg i fermtiden kunne undgå flere skader,  så jeg søgte derfor på nettet på løbeteknik og fandt frem til Posemanden. Posemanden hedder Claus Rasmussen og er løbetræner med en filosofi om, at man skal løbe i flade sko, fordi det er mere naturligt og giver færre skader.
Jeg indkøbte prompte five fingers- og andre minimalist løbesko (og har ikke løbet i andet siden) og kom på workshop hos Posemanden, hvor jeg lærte at løbe på flad fod. Dog er det let at komme til at løbe traditionelt med hællanding, når jeg bliver træt, så jeg kæmper stadig med at løbe korrekt – på  flad fod. Senere blev jeg tilmeldt Posemandens marathonskole – et fladfodsløbeteknikkursus på ca. 6 måneder med fællestræning og fokus på løbeteknik i flade løbesko hver 14. dag. Desværre blev jeg igen for ivrig, så jeg gik for hurtigt frem og fik problemer med lægmuskler og akillessene, hvilket er en kendt risiko, når man omstiller sin løbestil for hurtigt. Så jeg kom heller ikke til marathon i 2013.
Imens svømmer jeg fortsat og forsøger at holde konditionen ved lige med spinning også. På svømmeholdet taler de andre konstant om cykling og havsvømning, så jeg indkøber jeg en våddragt og tager i sommermånederne i Amager Strandpark med andre fra klubben, hvor der er fællestræning. Det er angstprovokerende og klaustrofobisk at svømme i havvand, fordi man intet kan se. Vandet er koldt, brillerne dukker og hætten ryger af – og man kan ikke lige bunde og tage en pause. Det er som at starte forfra med at lære at svømme. Jeg startede med at svømme omkring 500 m, men det gik heldigvis også fremad.
Stille og roligt begyndte i marts 2013 at løbe igen med fokus på fladfodsteknikken. Det har betydet, at jeg i 2014 for første gang i lange tider har haft træningsture på over 20 km og løbet længere løb, bl.a. VM i halvmarathon, BT Halvmarathon, Storebælt Havmarathon og Berlin Marathon. Skønt.
I 2014 gik jeg også all in på triatlet-tanken, og købte en racercykel, så jeg kunne være med i klubbens cykeltræning. Det har betydet, at jeg bl.a. har cyklet til og fra mit arbejde, og at jeg kom på min første træningslejr med klubben til Bornholm, hvor det primære fokus var cykling. Der deltog jeg i min første duathlon (cykling og løb) og min første triathlon 4 18 4 på hjemmebane i Amager strandpark.

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros kan jeg kontaktes på e-mailadresse:
jegerlober (at) gmail.com

Sociale medier:
Facebook.com/jegerlober
http://instagram.com/jegerlober

Løbehistorik:
Gennemførte løbe
Personlige rekorder

Lars Kudsk, www.jegerlober.dk
Oktober 2014

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>