Tag-arkiv: Berlin Marathon

B.T. Halvmarathon og resten af 2015

Jeg har i dag købt start nr. til B.T. Halvmarathon 2015 som for et par dage siden åbnede op for tilmeldinger. Løbet finder sted 26. april 2015 i Lyngby.

Således ser min løbskalender ud for 2015:
26.04.2015 – B.T. Halvmarathon (21 km løb)
24.05.2015 – Copenhagen Marathon (42 km løb)
14.06.2015 – Øresund Triathlon (1,9 km Svøm, 90 km cykling, 21 km løb)
23.08.2015 – Ironman Copenhagen 2015 (3,8 km svøm, 180 km cykling, 42 km løb)
13.09.2015 – Copenhagen Half Marathon (21 km løb)
20.09.2015 – Friløbet (10 km løb)
27.09.2015 – Berlin Marathon (42 km løb)

Berlin Marathon – race rapport

Mit vækkeur ringede kl. 05:30 hvorefter den stod på omklædning og toiletbesøg meget stille og roligt så jeg ikke vækkede de andre der kunne sove et par timer mere før de vil stå op og senere stå på sidelinjen og heppe på mig ved omkring de 40 km.

Jeg listede stille og roligt ud af hotelværelset og ned og spiste morgenmad. Min appetit var ok og jeg spiste helt normalt. Efter morgenmade var jeg tilbage på værelset for at hente min bagagepose og så tilbage og ned i foyeren og mødes med med et par dansker jeg dagen forinden havde lavet en aftale med om at følges til startområdet.

IMG_1518-0.JPG

Efter en ca. 30 minutters gåtur ankom vi til Branden Burger Tor og startområdet. Indslusningen til området forgik stille og roligt og gik meget hurtigt og gnidningsfrit. Efter at være kommet ind i startområdet klædte vi om og afleverede vores bagageposer. Derefter skiltes vores veje. Jeg gik til startblok “H” svarende til en sluttid på 4 timer og 15 minutter eller langsommer (min første marathon, Copenhagen Marathon løb jeg på 4 timer og 17 minutter og var min hidtil hurtigste tid på distancen).

Til forske fra de andre dage jeg havde været i Berlin var det i går gået hen og blevet rigtigt flot vejr. Skyfri blå himmel, solen skinnede og da jeg forlod hotellet viste vejrudsigten at det ville blive ca. 20 grader op ad dagen.

Startblokken blev hurtigt fyldt med andre forventningsfulde løber og der var nu ca. kun 15 til starten kl. 08:45. Jeg var helt forrest i starblokken og stod på række to sammen med en fartholder med en ballon for en sluttid på 4 timer og 15 minutter (svarende til et gennemsnitlig pace på 6.02 min./km). Ventetiden til starten skulle gå gik bl.a. med præsentation af Top-10 løberne og fælles opvarmning. Starten gik i startblok “A” og lige så langsomt blev hver startbloks løber gelinde guide frem mod startlinjen efterhånden som de forgående startblokke var kommet afsted og dermed gjort plads til de næste.

Starten gik for mit vedkommende og resten af de løber der var i startblok “H” kl. 09:09 – altså lige knap 25 minutter efter den officelle start kl. 08:45.
Allerede fra start af kunne jeg fornemme at det ville blive en “lang dag på kontoret” og at det kunne gå hen og blive rigtig rigtig hårdt at komme hele vejen til mål.

Jeg fandt hurtigt mit eget tempo uden at skele til mit ur, men kunne også godt mærke at jeg slet ikke havde de samme friske ben som i sidste weekend da jeg løb “Friløbet” (10 km løb igennem Københavns gader). Hvis mine ben på en skala 1-10 hvor 10 er bedst lå på et 8-tal i sidste weekend hvor jeg følte at jeg var rigtigt godt løbende så var mine ben i går på et niveau svarende til et 5-tal.

Ved det første vanddepoter ved 5 km drak jeg ikke noget, men løb blot videre. Ved 10 km så at min tid var omkring 52 minutter og tænkte at det godt kunne vente lidt det med at drikke, men da jeg nåede til vanddepotet omkring 11 km drak jeg alligevel lidt vand. Næste gang var ved 17 km så vidt jeg husker.

Jeg forsøgte at holde tempoet, men vidste også fra start af at jeg ikke kunne bruge unødvendige kræfter på at heppe, hilse, opmuntre til god stemning, huje og heje til publikum hvis jeg bare skulle have en nogenlunde ok chance for at nå igennem de 42 km og derfor forsøgte jeg også det meste af tiden blot at koncentrerer mig om at sætte det ene ben foran det andet. Men man løb meget tæt, især ved vanddepoterne opstod der tumult, nogle væltede og løberne krydser fra side til side for at komme til vandet hurtigst muligt. Jeg undrede mig flere gange over hvor lidt plads der var at løbe på og hvor smalle/små gaderne i nogen tilfælde virkede. I dag kunne jeg dog, via Berlin Marathon app’en på min telefon, at der var omkring 22.000 mandlige løber og omkring 7.000 kvindelige løber – altså i alt under 30.000 løber hvilket jeg også undres over da jeg ofte har hørt at der er omkring 40.000 løber til Berlin Marathon. Flere steder var der selvfølgelig også publikummer eller bare almindelige Berliner borger der gerne ville krydse vejen hvilket i nogen tilfælde skabte situationer hvor folk bremsede hurtigt op og der opstod små hamonikasammenstød af løber der ikke nåede at kigge op og løbe uden om.

Ved 17 km begyndte jeg at se frem mod halvmarathon da jeg så mentalt kunne begynde at tælle “nedad” mod målet. Men jeg kunne mærke at jeg ikke havde særlig meget energi og at min kilometer tid begyndte at falde efterhånden som kilometerne talte.

Flere gange løb indehentede jeg pacerne med ballonerne for sluttiden 4 timer. Det viste sig at i både startblok “H” som jeg startede i og “G” var der pacer for sluttiderne 4 timer og 15 minutter hvilket godt kunne være temelig forvirrende og bestemt ikke gjorde det letter at holde styr på om man egentlig holdte “sit” tempo. Ballonen for sluttid 4 timer indhentede mig også igen og jeg kunne ikke følge med, men så indhentede jeg dem ved et vanddepot. Sådan skete det flere gange. Men da den ballon jeg jagtede var fra en statblok før min så kunne jeg alligevel godt holde mig under 4 timer på trods af at jeg ikke kunne følge dem da de var startet før mig og derfor havde et forspring.

Jeg løb hele vejen bort set fra de enkelte gange hvor jeg “stoppede” op ved vanddepoterne for at drikke. Der drak jeg vand samtidigt med at jeg langsomt holdte mig igang ved at gå.

Efter 30 km kunne jeg holde mig selv løbende ved at sige til mig selv “12 km – det kan du sgu’ godt løbe Lars” sagde jeg til mig selv. Sådan tog den ene kilometer den næste og den næste. Omkring 38 km begyndte jeg at kigge frem mod at skulle se Konen og Datteren ved 40 km og jeg kunne på den måde holde den gående.

IMG_8230.JPG

Hvad der også hjalp rigtig meget var selvfølgelig hele stemningen omkring løbet, alle publikumerne, musikken – live bands og djs, tilråb af alle mulige slags – især de danske der råbt “Kom så Danmark” eller “Godt løbet Lars – du er der snart” (de kunne læse mit navn på mit start nr. jeg havde siddende på trøjen på maven).

Efter jeg fik øje på Konen og Datteren og vinket lidt til dem var jeg klar over at den var hjemme. Nu manglede der kun lidt over 2 km. Lidt rundt i gaderne og så op ad Under den Linden op til Branden Burger Tor og så ca. 400 meter mere. Jeg løb i mål i tiden 03:50:51 ifølge den officielle tid.

Umiddelbart efter jeg var kommet i mål fik jeg udleveret en flot medalje og gik langsomt videre mod udleveringen af min bagagepose. På vejen fandt jeg dog ud af at jeg egentlig godt kunne få gavn af lidt massage og jeg stillede mig derfor i kø. Det gik forholdsvis hurtigt og snart efter lå jeg på en båre og fik massageret benene. Derefter fik jeg udleveret min bagagepose. Jeg fulgtes hjem til hotellet med de andre dansker som jeg var fulgtes med om morgenen.

Mit mål var at gennemføre løbet uden at pådrage mig selv nye skader og dermed en løbepause og drømmen var at komme under 4 timer.

IMG_8229.JPG

IMG_8228.JPG

Selv om jeg var godt øm i benene, knæene og især højre fod i går aftes og her til aften stadigvæk er øm på ydre siden af venstre knæ, men er gået fint ned af trapper i dag (til forskel fra i går – hvor jeg efter et kort besøg på hotellet for at tage bad og skifte tøj var ude at gå en tur på ca. 8 km med Konen og Datteren for at trække lidt frisk luft) så føler jeg at jeg på nuværende tidspunkt godt kan sige at jeg har indfriet begge dele. Før løbet håbede jeg og tænkte på at det muligvis godt kunne lade sig gøre at løbe noget i retning af 3 timer og 45 minutter, men efterhånden som løbet skred frem kunne jeg se at det nok ikke kom til at ske. Når det er sagt så skal det også siges at jeg er meget tilfreds og stolt over mit slut tid på 3 timer og 50 minutter.

Mine kilometertider (ifølge mit Garmin 910XT GPS ur) fra mit marathon nr. 3:

1 km: 5:17
2 km: 5:09
3 km: 4:55
4 km :05:08
5 km: 05:03
6 km: 05:10
7 km: 05:09
8 km: 05:07
9 km: 05:04
10 km: 05:03
11 km: 05:33
12 km: 04:54
13 km: 05:17
14 km: 05:19
15 km: 05:06
16 km: 05:18
17 km: 05:03
18 km: 05:08
19 km: 05:22
20 km: 05:01
21 km: 05:18
22 km: 05:10
23 km: 05:08
24 km: 05:42
25 km: 05:10
26 km: 05:39
27 km: 05:20
28 km: 05:27
29 km 05:50
30 km: 05:30
31 km: 05:52
32 km: 05:29
33 km: 05:29
34 km: 05:48
35 km 05:26
36 km: 05:35
37 km: 05:51
38 km: 05:43
39 km: 06:06
40 km: 05:27
41 km: 05:28
42 km 05:33
43 km: 05:01
44 km: 05:33

Nedenstående er data fra mit Garmin ur:
Tid: 03:50:54
Distance: 43.07 km
Pace: 05:21 min./km
Forbrænding: 2933 kalorier
Puls, gennemsnit: 155 bpm
Max puls: 206 bmp

Distancen blev ifølge mit ur lidt længere hvilket formentlig skyldes at jeg ikke har løbet præcis på den opmålte rute.

IMG_1554.JPG

IMG_0088.JPG

PR i dag på marathondistancen

I dag stillede jeg til start, løb og gennemførte Berlin Marathon. Mit første marathon i 6 år og mit første marathonløb i flade løbesko siden jeg skiftede løbestil til fladfodsløb. Det blev til ny PR (Personlig rekord) på marathondistancen med sluttiden 03:50:51 (gennemsnitlig pace = 5:28 min./km) og dermed en forbedring på distancen med ca. 28 minutter.

IMG_8175.PNG

IMG_8146.JPG

IMG_8160.JPG

Eksamen i morgen…

Så er der ikke lang tid til at vækkeuret ringer og jeg skal løbe Berlin Marathon. Mit første marathonløb i 6 år. Mit andet marathon var Berlin Marathon og også det sidste før en lang skadespause som gjorde at jeg ikke har løbet så langt i 6 år. I morgen ringer mit vækkeur kl. 05:40 således at jeg kan stå op og spise morgenmad kl. 06:00 på hotellet.

I morges valgte jeg at løbe en tur en løbetur på knap 3 km for at løsne lidt op i benene. Det var dejligt og gav ro på i forhold til den lange tur i morgen selv om jeg mærkede lidt ømhed i min højre fod/hæl.

Efter løbeturen mødte jeg tre andre dansker i foyeren på hotellet. Jeg spurgte om de skulle løbe marathon i morgen og det skal de. Jeg spurgte om jeg evt. måtte følges med dem til startområdet hvilket var helt ok og vi aftalte at gå fra hotellet kl. 07:00.

Det giver mig en time til at spise morgenmad, komme på toilettet og blive klar til afgang. Der er ca. 30 minutters gåtur fra hotellet til startområdet. Det betyder at jeg ankommer ca. kl. 07:30 til startområdet. Kl. 08:45 går starten så det burde også var tid nok til at få afleveret min bagagepose og finde min start blok. Jeg skal starte i blok “H” svarende til at jeg har angivet en sluttid større end 4 timer og 15 minutter. Det har jeg gjort da har gennemført de to marathonløb jeg har løbet på henholdsvis 4 timer 17 minutter og 4 timer og 22 minutter.

I morgen er mit mål at gennemføre uden at få flere/nye skader og drømmen er at løbe under 4 timer. Hvis jeg løber under 4 timer betragter jeg det som ren bonus oven i selve gennemførelsen. Min plan er at forsøge at løbe i pace ca. 5:30 min./km og så se hvor langt jeg kan holde det tempo. Jeg lægger konservativt ud i forhold til tempo og at være på den sikre side og hvis det viser sig at gå godt og jeg kan holde tempoet kan jeg evt. forsøge at øge tempoet efter 30 km.

De sidste par dages gående-rundt i Berlins gader som turist sammen med familien har været hårde og trættende for bentøjet og derfor har jeg i dag forsøgt ikke at gå så meget. Dagen i dag er gået med en tur ud til East Side Gallery for at se lidt af Muren, et besøg på en cafe og så ellers bare tilbage til hotellet hvor jeg fik mig en middagslur.

Her til aften fandt vi en restaurant meget tæt på hotellet således at jeg kunne spare på kræfterne. Når jeg har skrevet dette blogindlæg færdigt skal jeg forsøge at sove. Jeg tror det bliver svært da jeg er meget spændt, nervøs og bange for hvordan det skal gå mig til den store eksamen i morgen. Kryds fingerne for mig…

Ruten jeg skal løbe i morgen kan ses her i 3D

Ankomst til Berlin

Så er vi ankommet til Berlin. Vi fløj kl. otte i morges og var derfor forholdsvis tidligt på hotellet. Jeg ville gerne bruge den første dag i byen på at hente mit start-nr. på Berlin Marathon Expo udstilling da det giver mig ro i maven at jeg ved at alt er klar og er som det skal være før søndag. Arrangøren anbefaler også at man hente sit start nr. enten torsdag eller fredag for at undgå “myldretrafikken” på udstillingen da de fleste ankommer sent til løbet og Berlin og derfor først henter deres nr. dagen før starten går. Efter ankomsten til hotellet gik vi ud i byen og spise frokost og kigge på butikker da der alligevel var et par timer til at Berlin Marathon udstillingen ville åbne kl. 14.

De sidste 14 dage og i særdeleshed dagene i denne uge har været hårde og meget hektiske på arbejdet hvilket har betydet at jeg desværre er gået på kompromis med hvad jeg har spist og drukket.

Som jeg snakkede med en af mine kollegaer om så er det lidt mærkeligt at man (sådan gør jeg i hvertfald) ofte når man er presset, stresset, har travlt og er udkørt og kroppen egentlig i bund og grund har brug for at blive forkælet i stedet gør situationen endnu værre ved at drikke og spise usundt. De sidste par dage har jeg spiste kage, drukket cola og også en smule slik er der røget indenbords hvilket ellers er “rosmidler” jeg slet ikke længere rør efter jeg har omlagt min kostvaner således at jeg følger LCHF (Low Carbon – high fat) principperne hvilket betyder nul kylhydrater, mel, sukker, slik, cola, kage osv. (så langt som det nu kan lade sig gøre), men masser af kød, gerne med fedt, de fede mejeriprodukter – altså fede oste, fløde, yogurt osv. æg og grøntsager så som kål, salat og champiginon.

Da min plan stadigvæk, trods den sidste uges ureglementeret indtagelse af “forkerte” fødevare, er at forsøge at løbe marathonløbet på søndag uden at indtage andet end vand som energikilde er jeg meget spændt på om jeg kommer til at gå total sukker kold pga. manglenpå kylhydrater. For tanken med at spise efter LCHF principperne er at istedet for at lade kroppen benytte/få sin energi fra kylhydrater så skal energien komme fra fedt – altså kroppens fedtdepoter. Omstillingen fra den ene energikilde til den anden tager normalt 7-14 dage, men da jeg de sidste da har spist fmadvarer fra den “forbudte” energikilde er jeg ikke sikker på at kroppen vil forsøge at finde energi fra mine fedt depoter, men derimod vil den se om den kan forbrænde energi fra nogle kylhydrater. Hvad der helt præcist kommer til at ske bliver meget spændene og det ved jeg først efter løbet på søndag.

Før vi hentede start nr. var vi forbi Vivobarefoot Concept store (Brunnenstrasse 3, Berlin Mitte, 10119 Berlin, tlf.: +49 03074789130) da jeg meget gerne vil forsøge om jeg kunne finde et par nye flade hverdags sko. Siden jeg skiftede løbestil til kun at løbe i flade løbesko (hovedsageligt Vivobarefoot og Merrell, men også Fivefingers for tid til anden) har jeg også skiftet mine normale sko ud med flade modeller så meget som det har kunnet lade sig gøre. Og det har det nærmest 99,5% af tiden. Jeg har nogen enkelte gange haft nogen andre sko på i forskellige sammenhæng, men jeg  fortrækker helt sikkert helt flade sko. Der var tilfældigvis tilbud i butikken på rigtige mange af deres hverdags sko hvilket var super og jeg valgte derfor at udnytte situationen og købte derfor to par sko. Vivobarefoot Gobi 2 – Tobacco leather og Vivobarefoot Gobi 2 – Black suede. Altså samme skomodel, men blot med forskellige typer materiale.

Efter Marathon udstillingen og afhentningen af start nr. tog vi tilbage til hotellet og slappede lidt af i et par timer for derefter igen at tage ud i byen for at spise aftensmad. Mine ben føles derfor ikke ligefrem friske efter at vi gået rundet i Berlins gader det meste af dagen. I morgen skal jeg forsøge at planlægge dagen så det ikke blive lige så udmattende igen.

Tak fordi du læser med på bloggen…

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedtælling til Berlin Marathon 2014

Nedtællingen til dette års Berlin Matahon er for alvor i gang og der er nu under fem dage til starten går på søndag på Strasse des 17. Juni i Berlin kl. 08:45
IMG_0073.PNG

Jeg har med vilje ikke løbet særlig meget siden jeg løb Broløbet Storebælt Halvmarathon forrige søndag. Det er kun blevet til en enkelt træning sammen med Posemandens Fladfodsklub og så Friløbet i søndags. Men det er helt bevidst da jeg gerne vil forsøge at lade op, resituere så meget så muligt og gøre benene så sultne som muligt før jeg hårdt og brutalt skal æde mig igennem Berlins gader – kilometer for kilometer. Jeg har været meget i tvivl om det nu også er og har været den rigtige strategi – altså at løbe (+ stop for alt anden motion) så lidt i snart to uger, men jeg håber det lønner sig. Men tanken har været at give kroppen total ro og hvile da jeg efter løbeturen i Søndermarken i sidste uge godt kunne mærke at jeg efterhånden var træt i kroppen. Ikke bare sådan “jeg er træt i dag”, men sådan helt igennem træt og jeg blev derfor mange for om jeg havde overtrænet og valgte derfor at gå i hi. Og jeg synes absolut at det gav pote til Friløbet i søndags hvor jeg følte at jeg fra start af havde gode og friske ben. Samme effekt håber jeg på at opnå ved også at slappe af i denne uge.
Måske løber jeg en kort 2-3 km tur fredag i Berlin for lige at løsne lidt op i benene, men mere bliver det heller ikke til før jeg står ved startstregen på søndag. Benene skal jeg nemlig nok få brugt da jeg sammen med Konen og Datteren skal lege turist i Berlin fra torsdag til og med lørdag

Når jeg på søndag stiller til start er det 6 år siden jeg løbet mit sidste marathon (Berlin Marathon, 2008) og jeg har siden da været skadet nærmest på fuldtid lige indtil jeg valgte at forsøge mig med løb i fladesko efter at jeg havde været til en workshop hos Posemanden. Siden workshoppen har jeg brugt rigtigt meget energi og kræfter på at omlægge løbestilen til fladfodsløb og det her heller ikke kun været en dans på roser at skifte de høje klassiske løbesko ud med et par flade sutter. Der har været flere nedture – f.eks. måtte jeg sidste år droppe at stille til start ved Copenhagen marathon da jeg nogle måneder forinden havde været for ivrig og havde fået problemer med lægmusklerne som er meget hårdt udsat i forbindelse med skiftet fra klassisk hælløb til forfodsløb. Men jeg er siden kommet efter det og synes efterhånde at have fået styr på løbestilen hvilket jeg begrunder med at ikke længer har problemer med mine skinneben som var dem som i 2008 satte en stopper for mine drømme om at løbe et marathonløb om året.

Løbet på søndag ser jeg derfor som den helt store generelprøve på om jeg igen kan komme til at løbe marathonløb i fremtiden. Mit mål er derfor blot at gennemføre uden at få nogen skader. Det i sig selv vil være en kæmpe sejre og drøm som vil gå i opfyldelse.

Og derefter skal jeg være ærlig at sige at jeg også meget gerne gennemføre løbet under 4 timer. Men det er ren bonus og kommer formentlig kun til a at ske hvis alt flasker sig og jeg har gode ben.

Mine tider fra Berlin Marathon i 2008:
Age group: M30 (34 år)

5 km: 00:30:53
10 km: 01:01:33
15 km: 01:30:25
20 km: 01:59:36
21 km: 02:05:59
25 km: 02:30:52
30 km: 03:02:52
35 km: 03:35:05
40 km: 04:08:06
42,195 km: 04:22:40

Ovenstående sluttid giver et gennemsnlitligt pace på: 6.13 min./km

Som kommentar til ovenstående, ikke særlig imponerende sluttid (og det er endda i Berlin som ellers skulle være et hurtigt marathon pga. de store brede gader og en generelle meget flade rute) skal det lige siges at jeg dagene op til løbet lå syg og havde feber. Jeg var dårlig dagen før og havde racermave og sad meget på toilettet. På race dagen, da min bror og jeg havde forladt hotellet og var på vej til startområdet sked jeg bogstavligtalt i bukserne og jeg måtte derfor en tur tilbage på hotellet for at bade, skifte løbetøj og så afsted igen. Hvordan jeg kom igennem løbet ved jeg ikke helt, men det lykkes på en eller anden måde. Håber det går noget bedre i år.
Ønsk mig held og lykke…Tak

Tak fordi du læser med på bloggen og held og lykke hvis du også skal løbe på søndag …

Berlin marathon – Ny verdensrekord – 02:03:23

I dag er der blevet løbet marathon i Berlin og der er blevet løbet rigtig stærkt. Så stærkt at verdensrekorden på den klassiske marathondistance på 42.195 km er blevet slået med 15 sekunder at kenyaner Wilson Kipsang i tiden 02:03:23 (tidligere rekord lød således på 02:03:38 sat af Patrick Makau i 2011).

Wilson Kipsang fra London Maarathon 2012
Wilson Kipsang fra London Maarathon 2012

Her er hans kilometertider:

Distanc       Tid     min./km    Hastighed

5 km    00:14:33   02:55        20.64
10 km  00:29:16   02:57        20.39
15 km  00:43:45  02:54         20.71
20 km  00:58:20  02:55        20.58
21,1 km 01:01:34  02:57       20.41
25 km  01:13:13  03:00        20.08
30 km  01:28:01  02:58         20.26
35 km  01:42:36  02:55       20.59
40 km  01:57:12  02:56      20.54

Endnu en hviledage

I dag har jeg taget mig endnu en hviledag for at være sikker på min skade ikke sætter sig igen efter jeg i weekenden havde ondt – i sær i venstre ankel. Jeg har ikke mærket noget til det i dag.

I løbet af weekenden fik jeg så endelig taget mig sammen til at bestille billeder fra Marathonfoto som tog billeder af løberne under Berlin Marathon 2008. Og i dag modtog jeg så link så jeg kunne downloade dem. Jeg har ikke købt alle 24 billeder der er taget af mig forskellige steder rundt på ruten, men kun fire udvalgte da de koster 25€ pr. stk. – ja du læste rigtigt – pr. stk.

“Vi lader billederne stå et øjeblik”


Berlin Marathon var mit marathon nr. 2 (og foreløbigt mit sidste, men forhåbentligt ikke mit aller sidste). Og hold da op hvor var det en stor oplevelse. Det kan jeg varmt anbefale til andre løbere der overvejer at løbe marathon. Jeg løb det sammen med min bror Carsten. Det var hans første marathon. Vi snakker stadigvæk tit om det. Der var tilskuere og løbere så langt øjet rakte – ca. 40.000 løbere stillede til start og ca. 1 million tilskuere. Jeg mener at kunne huske at der ca. var 80 bands/orkestere fordelt ud over den 42,195 km lange rute så der var hele tiden godt gang i den med musik og gøgl.


Efter at jeg i maj (2008) havde løbet Copenhagen Marathon ville min bror også gerne prøve kræfter med distancen hvorfor han meldte sig til Berlin Marathon. Jeg havde gennemført løbet i København og havde fået mod på mere hvorfor jeg ikke kunne lade min bror tage afsted alene. Derfor planlagde vi en forlænget weekend til Berlin med 42,195 km løb indlagt i programmet. Turen skulle vare fra fredag og hjem igen mandag.

Jeg var blevet sløj/syg i løbet af fredagen og måtte gå hjem fra arbejde med feber. Jeg sov et par timer og tog så i lufthavnen.
Min bror og jeg ankom sent fredag aften til vores hotel. Lørdag hentede vi vores startnummere og spiste pasta sammen med tusindvis af andre forventningsfulde deltagere. Resten af dagen var jeg dårlig med ondt i maven, men da min bror aldrig havde været i Berlin skulle vi selvfølgelig lige rundt og se (bare) lidt af byen. Men jeg havde svært ved at holde maden indebords og jeg skulle hele tiden på toilettet for et stort besøg. Lørdag var jeg så forbi et apotek og købe medicin mod “racer-mave”. Jeg havde det fortsat meget skidt lørdag aften og måtte mange gange meget hurtigt finde et toilet. Løbet var søndag kl. 09:00 og vi skulle derfor tideligt op søndag morgen for at nå at blive klar til start.

Jeg spiste ingen ting til morgen mad. Jeg kan huske at jeg drak et glas vand og forsøgte at spise lidt melon. Men kunne ikke rigtigt. Efter morgenmaden forlod vi hotellet for at begive os mod startområdet i centrum af Berlin. Vi havde gået ca. 250 meter fra hotellet da jeg pludseligt igen skulle på toilet – og denne gang skulle det gå rigtigt stærkt og desværre nåde jeg det ikke hvilket resulterede i at jeg sked i mine løbebukser. Så måtte vi tilbage til hotellet, en tur i bad, skifte løbetøj og så afsted igen. Da vi nåede startområdet og stod klar til start var det som om at pillerne virkede og jeg mærkede ikke mere til mine maveproblemer før efter løbet.


Planen var at min bror og jeg skulle starte og slutte samme, men sådan gik det desværre ikke.

Efter omkring 24 kilometers løb var der en vand-post og vi blev væk fra hinanden. Da min bror normalt altid løber hurtigere end mig var jeg overbevist om at han var foran mig og jeg forsøgte at råbe ham op og kigge efter ham. Men alle løberne så ens ud og vi fandt aldrig hinanden igen ude på ruten. Det viste sig at min bror, lige som mig havde forsøgt at finde mig og var løbet lidt frem og tilbage ved vand-posten for så til sidst at fortsætte. Og der var jeg allerede løbet videre. Jeg kunne ikke stoppe for meget op da jeg simpelhen var “bange” for aldrig at komme i gang igen og troede også at han var foran mig.


Jeg gennemførte i tiden 04:22:40. Berlin Marathon skulle ellers være en hurtigt rute og da jeg tidligere på året jo havde løbet Copenhagen Marathon på 04:17:43 havde jeg håbet på en sluttid på noget i retning af 04:10:00-04:15:00, men med to dages sygdom lige før er jeg meget godt tilfreds.