Tag-arkiv: Triathlon

OL distance i Herlev – min “rigtige” debut som triatlet


Her er min racerapport fra min “rigtige” (jeg stillede til start og gennemførte et 4:18:4 triatlonløb sidste år, men det er ikke helt rigtigt tænker jeg) debut som triatlet. I dag stillede jeg til start ved Herlev Triathlons stævne på OL-distancen – 1.500 meter svømning (indendørs i Hjortespringbadet
), 40 km cykling (4 x 10 km) og 10 km løb (4 x 2,5 km).

Vækkeuret var sat til kl. 04:30. Spiste morgenmad, klædte om og hentede derefter kl. 05:20 Jesper fra klubben som jeg skulle følges med. Vi ankom i god tid til stævnet og fandt hurtigt en p-plads. Fik tjekket ind, sat klistermærker på cyklen, hjelm m.m. og lagt vores tøj til skiftende klar.

Svømmeruten (1.500 meter) – Først 800 meter – derefter op ad vandet og så i vandet igen for at svømme de sidste 700 meter

Derefter ind i svømmehallen. Det blev hurtigt min tur. Jeg blev overhalet allerede efter 100 meter. Jeg havde ondt i venstre skulder og kunne ikke trække ordentligt igennem synes jeg. Forsøgte at finde mit eget flow og tempo, men havde svært ved det pga. nervøsitet, spænding, de mange andre i vandet, pulsen osv. – Jeg synes alligevel at jeg kom fint igennem. “Svømmeruten” med at svømme i “slange”/efter hinanden med 30 sek. mellem deltagerne fungerede fint. Jeg overhalede desværre ikke nogen, men blev overhældet en del gange.

Ud af svømmehallen og ind i skiftezonen. Fandt hurtigt min cykel. Havde problemer med tøjet hvilket forlængede mit skift til cykel. På cykelturen strøg min puls endnu højere op og jeg havde svært ved at få den ned igen. Kørt i et fint tempo efter mine standarder. Den ene runde tog den næste. Meget fin rute, mange hjælpere og godt afspærret.

Cykelruten (4 x 10 km)

Kom ind i skiftezonen efter fire cykelomgange af hver 10 km. Pga. den tidlige start og den kolde nat var jeg op til løbet meget i tvivl om hvilket tøj jeg skulle cykle i. Jeg valgte at cykle i mine badebukser (et par løbeshorts), en langærmet vinterundertrøje, en t-shirt og en løbejakke. Endvidere havde jeg hue og et par tynde vanter på. Og det passede perfekt selv om det lyder af meget. Jeg havde det hverken for varmt eller for koldt. Perfekt. Dog ikke mine fødder. De var bundfrosne/sov da jeg kom ind i skiftezonen efter cykelturen. T2 gik noget bedre og jeg var forholdsvis hurtig igennem og ude på løberuten. Men hold da op mine fødder var tunge pga. at de var kolde/sov. Det var som at løbe med to store betonklodser for enden af mine ben. Først efter ca. 5 km var der kommet liv i dem igen.

Løberuten (4 x 2,5 km)

Min løbetur var hård. Jeg troede/regnede med at vi skulle løbe på cykelstier/asfalt og blev derfor overrasket over grus og skovstier. Men det gik ok. Min puls var høj, men mit tempo var for mig ganske fint selv om jeg forsøgte bare at løbe og ikke kigge på tider/ur. Da jeg havde løbet ca. 5 km tænkte jeg “måske jeg skal forsøge at få afsat mit start nr. til Ironman Copenhagen 2015 eller få rykket min deltagelse til 2016 så jeg kan få trænet noget mere…” – Jeg kom igennem 1, 2, 3 og 4 runder af hver 2.5 km og kom i mål.

Et super arrangement, meget flot og jeg kan kun anbefale andre at deltage. Mange hjælpere og alt fungerede upåklageligt.

Jeg kom i mål i tiden 02:37:03 – hvilket er noget bedre end de ca. 3 timer jeg troede jeg ville kunne gennemføre på. Men hold da op det var hårdt. Og nu sidder jeg og tænker “hvordan skal jeg nogenside gennemføre min første halve og hele ironman” (jeg har debut på begge distance til sommer).

Mine tider blev:

1.500 meter svømning: 00:31:31 (2:06/100m)
T1: 00:04:28
40 km cykling: 01:11:55 (Gns. 33.37 km/t)
T2: 00:01:47
10 km løb: 00:47:19 (4:43 min./km)
Total: 02:37:03

Trigasm

I weekenden har jeg været på messe med emnet triathlon. Messen Trigasm er, så vidt jeg ved, en tilbage vendende begivenhed med foredrag, workshop og udstiller fra forskellige brands, butikker og produkter. Det hele foregik i Østerbrohuset i København fra fredag til søndag. Fredag var jeg til workshop/foredrag om løb med titlen “Optimer din løbestil” med Morten Jensen som er uddannet fysioterapeut med speciale i biomekanik, bevægelsesanalyse og løbestil. Han er certificeret POSE running instruktør og coach for OOB Coaching.

Lørdag var jeg til såkaldt “krydsforhør” med Torbjørn Sindballe hvor man via Facebook har kunnet stille spørgsmål som han besvarede i løbet af krydsforhøret.
(null)

Senere var jeg til foredrag om Aerob træning og træningsplanlægning med Henrik Deleuran Bech fra Danish Sports Academy. Super interessant foredrag om hvad vi skal træne og hvorfor, arbejdskrav, forudsætninger, målsætning, retningslinjer for træningspas, træningszoner, aerob træning, hvordan kroppen fungere.
(null)

(null)

Jeg havde også billet til søndagen, men valgte at blive hjemme. Søndagen bruger jeg tit og ofte på cykeltræning sammen med Kvik Tri Team eller en længere løbetur, men da jeg i løbet af ugen har haft (begyndende) ondt på indersiden af venstre knæ valgte jeg at lade være med træne – hverken cykling eller løb. I stedet valgte jeg at bruge søndagen på planlægge min træning frem mod mit helte store mål i 2015 – Ironman Copenhagen 2015. Det vender jeg tilbage til i morgen.

Da det “kun” blev til træning lørdag i løbet af weekenden blev træningen i uge 6 ikke så voldsom. Alt i alt 5,5 times aktiv træning fordelt på tre træningspas med svømning, 2 træningspas med “hometrainer” og en enkelt lille bitte løbetur på 2,5 km

(null)

Jeg havde også billet til søndagen, men valgte at blive hjemme. Søndagen bruger jeg tit og ofte på cykeltræning sammen med Kvik Tri Team eller en længere løbetur, men da jeg i løbet af ugen har haft (begyndende) ondt på indersiden af venstre knæ valgte jeg at lade være med træne – hverken cykling eller løb. I stedet valgte jeg at bruge søndagen på planlægge min træning frem mod mit helte store mål i 2015 – Ironman Copenhagen 2015. Det vender jeg tilbage til i morgen.

Da det “kun” blev til træning lørdag i løbet af weekenden blev træningen i uge 6 ikke så voldsom. Alt i alt 5,5 times aktiv træning fordelt på tre træningspas med svømning, 2 træningspas med “hometrainer” og en enkelt lille bitte løbetur på 2,5 km

(null)

Trigasm – expo om triathlon med foredrag og workshop

Jeg har netop købt billetter til Trigasm Showcase & Playground – en expo lavet af triatleter til triatleter som finder sted fredag, lørdag og søndag den 29. januar til 1. februar i Østerbrohuset i København. En weekend i triathlonsportens tegn med fokus på viden og inspiration.

Jeg har købt billet til hele wekenden samt de forskellige foredrag og workshops. Der er bl.a. foredrag om Carboloading inden race, sov til bedre performance,  Aerob træning og træningsplanlægning, spørgerunde med Torbjørn Sindballe, Proteinopskrifter, Optimer din løbestil, Mental styrke, Funktionelle styrkeøvelser til løberen og mange flere

Masser af spændende foredrag og workshop hvor man også selv skal deltage med praktiske øvelser. Jeg synes det lyder super spændende og jeg glæder mig rigtigt meget selv om det også kommer til at give nogen udfordringer med hensyn til træningen de dage da trigasm er fra 16-20 fredag, 10-18 lørdag og 10-16 søndag.

Billetter kan købes hos Billetto.dk

 

 

I’m Here To Win

Netop været på det lokale bibliotek og lånt bogen “I’m Here To Win” af/med Chris McCormack som flere gange har vundet Ironman på Hawaii. Den er jeg nu gået igang med at læse IMG_8423.JPG

4:18:4 gennemført – Race-rapport

I dag, efter arbejde, kørte jeg forbi Marathonsport og købte en startnummerholder, som sidste del af forberedelserne til min første triathlon – 4:18:4 som jeg tilmeldte mig i sidste uge.

I går købte jeg en såkaldt tri-dragt (en heldragt – trøje og bukser i et) således at jeg ikke skulle skifte tøj efter svømmeturen.

4:18:4 er en triathlonkonkurrence i Amager Strandpark for motionister på alle niveauer.

Før start:
Jeg kørte efter mit besøg hos Marathonsport ned i Amager Strandpark for at hente mit start nr. (T1780). Det gik fuldstændig gnidningsfrit, hvorefter jeg kørte hjem.

Kl. 18:20 kørte jeg igen ned til startområdet i Strandparken efter at have klædt om hjemmefra. Jeg fandt min plads i skiftezonen og stillede min cykel op og stillede cykel- og løbesko klar hvorefter jeg tog våddragt på. Jeg opdagede at jeg desværre havde glemt vandafvisende vat som jeg normalt har i ørerne når jeg svømmer i åbent, koldt vand. Da jeg havde glemt det, blev jeg en lille smule nervøs for at jeg vil blive påvirket af det kolde vand og miste balancen i vandet eller når jeg skulle løbe op på land efter svømmeturen. Jeg mødte dog en fra klubben som kunne låne mig lidt vat hvorefter jeg var klar til min svømmestart. Jeg bevægede mig mod svømmestartområdet. Ved siden af svømmestartområdet var der mulighed for at hoppe en tur i vandet hvilket jeg benyttede mig af for lige at mærke vandet og varme lidt op ved at svømme lidt frem og tilbage da jeg normalt er meget lang tid om at “falde” ind i en god svømme-rytme. Efter min tur i vandet stillede jeg mig klar og ventede på at klokken blev 19:20.

IMG_1235.JPG

Kl. 19:20 blev holdet før mig sendt afsted og jeg kunne derefter gå ind i pre-startområdet. Svømningen starter på land ved at deltagerne løber over “tidsmåtterne” og videre ud i vandet.

Svømning:
Kl. blev 19:24 og jeg blev sendt afsted med ca. 50 andre deltagere. Jeg stormede ikke fremad, men forsøgte at holde mig forholdsvis langt tilbage i feltet for ikke at blive løbet overende af de andre deltagere. Jeg holdte hovedet over vandet de første par armtag for at orientere mig om retning og hvor de andre deltagere var placeret. Derefter “lagde” jeg mig ned i vandet og forsøgte at finde ind i den normale rytme med tre armtag, vejrtrækning, tre armtag og vejrtrækning, men det lykkedes ikke helt og jeg måtte flere gange køre to armtag, vejrtrækning, to armtag for at få styr på vejrtrækningen.

Svømningen gennemført jeg på 00:07:58

T1:
Jeg løb op ad jollerampen og videre ind i skiftezonen alt imens jeg hurtigt tog min badehætte, briller og mit Garmin-ur af. Garmin-uret løb jeg med i munden imens jeg tog ærmerne af våddragten og løb i retning af min skifteplads/cykel. Ved min cykel fik jeg hurtigt våddragen af, tog strømper på, hoppede i cykelskoene, tog hjelm på og tog cyklen ned af stativet. Derefter løb jeg i mine cykelsko mod “Bike Out”. Da jeg havde et forholdsvis højt start nr. var min skifteplads forholdsvis tæt på “Bike out” hvorfor løbeturen i cykelskoene heller ikke var særlig lang.

T1 gennemførte jeg på 00:03:16

Cykling:
Cykelingen gik fra start rigtig godt. Jeg holdt fra start en god fart og lå hele tiden over 30 km/t. Jeg overhalede mange deltagere, men blev selvfølgelig også selv overhalet af nogle af de mere rutinerede motionister på deres monstercykler. Cykelruten bestod af en rundstrækning på 9 km som skulle køres to gange. Efter første omgang fik jeg opbakningen fra familien da de stod på sidelinjen og heppede. Det var super og gav lige et ekstra boost til energien.

IMG_0060.JPG

Cykelingen gennemførte jeg på 00:31:26

T2:
Efter cykelturen klikkede jeg hurtigt ud af pedalerne og løb ind i skiftezonen. Jeg løb straks mod min skifteplads. Fik hængt min cykel op på stativet igen, af med cykelskoene og hjelmen. Derefter på med løbeskoene. Så begav jeg mig mod “Run out”.

T2 gennemførte jeg på 00:01:55

Løb:
Allerede fra start af løbeturen syntes jeg at mine fødder var mærket af cykelturen. Det var som om at de sov og det føltes som om at der lå et eller andet i mine sko og generede mine fødder. På trods af fødderne følte jeg alligevel at mit løb gik godt. Jeg havde en god vejrtrækning og jeg følte at mine ben var gode. Jeg havde ingen problemer med mine knæ, ankler eller sådan. Jeg runde hurtigt 2 og 3 km mærkerne. Jeg gav den ikke “fuld æder”, men løb godt til. Den sidste km var hurtigt overstået og pludseligt nåede jeg mål. Hvis jeg havde kendt ruten lidt bedre kunne jeg havde disponeret lidt anderledes og løbet lidt stærkere til sidst.

Løbet gennemførte jeg på 00:18:27

Alt i alt:
En super god debut synes jeg selv. Tanken var at jeg skulle prøve dette 4:18:4 løb for at få en god oplevelse med triathlon, starte blødt og indsamle lidt erfaringer med kombinationen af svømning, cykling og løb samt skiftene mellem de forskellige discipliner. Jeg synes at mine skift gik rigtig godt og jeg mener ikke at jeg kunne have gjort noget anderledes eller hurtigere. Svømningen kunne have været bedre hvis jeg havde fundet en bedre rytme end hvad tilfældet var. Cyklingen synes jeg gik bedre end jeg havde forventet da jeg kunne holde en højere gennemsnitsfart end jeg umiddelbart havde forventet jeg kunne.

Mit løb gik også rigtig godt. Meget bedre end jeg havde turdet håbe på på trods af at jeg følte at mine fødder sov stort set hele turen igennem. Jeg holdt en gennemsnitpace på 4:22 minutter pr. kilometer. Noget af det bedste jeg har løbet i meget lang tid. Og det er på trods af at jeg følte at jeg ikke kæmpede super meget – jeg følte ikke at jeg løb på grænsen af hvad jeg kan præstere. I dag gennemførte jeg min første triathlonkonkurrence 4:18:4 i tiden 01:02:59

IMG_1243.JPG

Men tanken har også hele tiden været at jeg ikke skulle give mig fuldt ud for at minimere risikoen for skader, men gennemføre for at få en god oplevelse og nogle gode erfaringen med triathlon.

Alt i alt synes jeg at min debut som triatlet var en succes og jeg vil gerne prøve det igen. Under dagens løb og bagefter har jeg dog meget svært ved at forestille mig hvor hårdt det må være at gennemføre en halv eller fuld Ironman. Jeg gennemførte i dag en 10-del ironman (400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb) og synes bl.a. at en af de store udfordringer er at sammensætte disse discipliner efter hinanden hvilket gør hver enkelt disciplin væsentlig hårdere end hvis de blot gennemføres som enkeltstående discipliner. Jeg har tidligere svømmet 3.8 km (og længere), jeg har tidligere løbet et marathon, men har endnu ikke cyklet 180 km, men tænker at det vil jeg godt kunne. Men at fuldføre disse distancer efter hinanden er en helt anden sag. Men det kunne være sjovt at gøre et forsøg på et tidspunkt …

IMG_1245.JPG

Tak fordi du læser med

5-års fødselsdag

Mit første indlæg på denne blog blev lavet 4. juli 2009. Dermed fylder bloggen i dag 5 år. Jeg startede min blog for at skrive om min løbetræning og mine oplevelser med løb, og det har jeg forsøgt lige siden. Jeg har desværre været en hel del plaget af skader, hvilket alt i alt har gjort, at jeg ikke har fået løbet så meget, som jeg gerne ville og havde håbet på.flag_denmark

Men jeg føler at det går bedre i øjeblikket. Jeg har igennem de sidste 2 år forsøgt at skifte løbestil til forfodsløb, og jeg er blevet medlem af KVIK Tri Team – en triathlonklub i Kastrup, hvilket har betydet, at jeg er begyndt at crawl-svømmetræne, har købt en racercykel og jævnligt tramper i pedalerne. De blandede træningspas (løb, svømning og cykling) har gjort min træning mere varieret, hvilket alt i alt har været medvirkende til, at jeg har kunnet fortsætte min træning, men med færre skader.

Jeg har været lang tid om at lære at svømme crawl blot nogenlunde og har også været lang tid om at købe en racercykel, således at jeg har kunnet deltage i klubbens cykeltræning. Derfor har jeg stadigvæk har mit først triathlonstævne til gode.

Men jeg tror, jeg snart er klar til det. Jeg føler at jeg efterhånden godt kan klar distancerne. I foråret løb jeg to halvmarathons (VM i Halvmarathon og B.T. Halvmarathon) og jeg svømmer flere gange om ugen distancer, der er længere end svømmedistancen til en 1/2 ironman (1.9 km). Jeg har flere gange været ude på træningspas på 90-100 km. Jeg er derfor begyndt at søge og kigge på internettet efter muligheden for et stævne hvor jeg kan stille til start med distancer, som jeg ville kunne gennemføre. Min første tanke er at jeg maximalt skal/bør starte med en 1/2 ironman (1.9 km svømning, 90 km cykling og 21,195 km løb) men jeg tror, jeg vil forsøge at finde stævner med langt kortere distancer, da jeg har dyb respekt for at jeg på samme dag skal igennem tre discipliner lige efter hinanden.

KMD 4:18:4 (400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb) er formentlig derfor en glimmerende mulighed for at afprøve mine evner i triathlon.  Mere om det senere, hvis jeg beslutter mig for at tilmelde mig.

Tak fordi du læser med på bloggen og god træning…